Etiske regler

ETISKE REGLER FOR DANSKE HYPNOTERAPEUTER

GENERELT

§1
De etiske regler er bindende for alle medlemmer af Danske Hypnoterapeuter.

§1.2
Medlemmerne skal arbejde for at fremme klientens ønske om personlig og psykisk udvikling og sundhed.

FORHOLD TIL KLIENTEN

§2
Medlemmerne har tavshedspligt overfor de informationer, der fremkommer før, under og efter hypnosen, med mindre der foreligger samtykke fra klienten. Generelle problematikker kan dog diskuteres i anonymiseret form.

§2.1
Optagelser af fotos, video eller bånd i forbindelse med hypnosen skal meddeles klienten og må ikke videregives uden samtykke.

§2.2
I forbindelse med scene- eller anden hypnose med tilskuere, må hypnotisøren ikke udstille klienten eller klienterne på en krænkende eller respektløs måde.

§2.3
Medlemmet må ikke udnytte sin stilling som hypnotisør / hypnoterapeut til skade for klienten.

§2.4
Klienten må ikke udsættes for fysiske eller verbale seksuelle krænkelser.

FORHOLD TIL KOLLEGAERNE

§3
Medlemmerne skal behandle kollegaer med respekt.

§3.1
Forventer en hypnotisør/hypnoterapeut, at der vil blive rejst sag imod ham/hende, er pågældende forpligtiget til øjeblikkelig at rette henvendelse til Danske Hypnoterapeuter.

Sidebar